Når tagmembraner fastgøres med PU-limning, opstår en række udfordringer. Et limet system har ingen umiddelbar vedhæftning og skal derfor sikres i opstartsfasen. Derudover stilles der mange krav til forholdene under arbejdet – krav, som sjældent kan opfyldes fuldt ud på en byggeplads.Blandt de vigtigste faktorer er korrekt forarbejdningstemperatur, den præcise mængde lim, fugtindholdet i byggematerialerne og overfladens egenskaber på det bærende underlag. Derudover har limen en begrænset holdbarhed, og tømte beholdere kræver særlig og tidskrævende bortskaffelse – alt sammen noget, der øger arbejdsbyrden. Hver enkelt limning skal udføres individuelt, hvilket medfører et stort ekstraarbejde for entreprenøren. Samtidig skal entreprenøren kunne dokumentere, at alle forudsætninger er overholdt, hvis der skal tegnes forsikring mod eventuelle skader. Det kræver detaljeret dokumentation af temperatur, fugt, vedhæftning og overfladens beskaffenhed – noget som ofte er svært, og i praksis sjældent bliver gjort. Konsekvensen er, at entreprenøren typisk ender med hele ansvaret, hvis der opstår skader. Endelig er der også miljømæssige udfordringer. I en tid med stigende fokus på bæredygtighed er limede tagløsninger problematiske, fordi de er svære at adskille og genanvende. Bortskaffelsen er ofte ressourcekrævende – og i nogle tilfælde næsten umulig.